Langsøhus
Om Langsøhus
Langsøhus i Silkeborg er 3F’s forbundsskole. Her finder du de bedste rammer for kurser, konferencer, møder, netværksarrangementer, foredrag med mere

På Langsøhus afholdes en lang række aktiviteter, brancherelaterede kurser og konferencer for 3F’s medlemmer. Det er også her, at størstedelen af 3F’s grundkurser for tillidsvalgte afholdes. Hele grunduddannelsen for tillidsvalgte består af fire separate ugekurser: G1, G2, G3 og G4. Det anbefales, at man gennemfører hele grunduddannelsen inden for de første 18 måneder, man er tillidsvalgt. Så er man nemlig godt på vej til at blive en god og stærk repræsentant for sine kollegaer.

Ud over 3F’s egne kurser har Langsøhus også andre tilfredse kunder, både fra fagforeninger og uden for fagbevægelsen.

Vi er stolte af vores forbundsskole og lejer den gerne ud, hvis der er plads.

Skolens kulturelle aften for kursister
Morgensamling og fællessang

Hver morgen er der morgensamling og fællessang akkompagneret af Langsøhus’ egen pianist. Det ligger i arbejderbevægelsens DNA at synge, og det har været en fast tradition, siden skolen åbnede i 1969.   Fællessang skaber glæde og ro, og man mærker fællesskabet. Til morgensamlingen får nogle kursister også mulighed for at få trænet at stå på et podie og tale til forsamlingen. Mange har oplevelser fra det virkelige liv, som vi alle kan lære af.

På Langsøhus vil vi kendes for vores høje kvalitet: lige fra kursusfaciliteter, maden, dygtige medarbejdere og den gode skole generelt. 3F sørger for gode undervisere, og kurserne er tilrettet den virkelighed, som den tillidsvalgte står i.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til en god oplevelse på Langsøhus.

Du skal acceptere marketing cookies for at se denne video.
Kontakt os

Har du spørgsmål, eller ønsker du et tilbud på et arrangement, er du velkommen til at kontakte vores reception for et uforpligtende tilbud.

Du kan ringe til os på telefon 70 30 07 89 eller skrive til os på langsohus@3f.dk.

 

Inspirerende kunst  Her på Langsøhus er vi stolte af vores store samling af spændende og inspirerende kunst, der kan opleves både i fællesrummene, på gangarealerne, på værelserne og udendørs.

Du kan også se vores kunst i “Langsøhus kunstpjece”.

Husk at få kunstpjecen i papirudgave, næste gang du besøger os.
Se Langsøhus kunstpjece
Se Langsøhus kunstpjece

Masser af fordele med 3F Som medlem af 3F får du mange gode fordele og rabatter:
  • Rabat på dine forsikringer
  • Rabat i mere end 1.300 butikker og webshops
  • Fri adgang til 3F Superliga
Kontakt